Palæstinensere kaster med sten og brænder dæk af, mens israelske styrker i tusindtal er udkommanderet for at skabe ro i Østjerusalem.
Mange palæstinensere er nemlig vrede over, at Israel vil opføre 1.600 nye jødiske boliger i det arabiske Østjerusalem.
Uroen i området, som Israel annekterede i 1967, er blusset op igen, efter Israel benyttede besøget fra USA's viceudenrigsminister Joe Biden til at annoncere de nye byggeplaner.
Fredsforhandlinger mellem de stridende parter skulle ellers begynde om få dage, men nu truer den palæstinensiske delegation med at forlade forhandlingsbordet.
Den amerikanske præsident Barack Obama har klart og tydeligt bedt Israel aflyse opførelsen af de mange boliger. Amerikanerne kalder ligefrem projektet "fornærmende".
Hamas har erklæret tirsdag for 'vredens dag', efter Israel har genåbnet en synagoge i Jerusalems gamle bydel.