Det er ikke altid let at finde det, man leder efter, i en dametaske.
Det er tv-vært Ibi Støving garanteret enig i efter hendes ups'er i toget mandag morgen. Da hun skulle vise sin billet til togkontrolløren, fiskede hun ved en fejl i stedet to kondomer op af tasken.
Det skriver hun selv på Twitter:
- Perfekt. Ud røg to kondomer af pungen, da jeg skulle vise billet til tog kontrollør.
Det gav sikkert anledning til et godt grin blandt de andre passagerer i toget, men mon ikke den smilende tv-vært også tog den pinlige episode med et smil.
Ibi Støving er kendt fra diverse tv-programmer, som blandt andet, da hun var vært i tre sæsoner af realityserien Paradise Hotel på TV3.
Men i de senere år har hun mest koncentreret sig om at skrive sange og at producere musik.
Kilde: Twitter