Universiteter melder alt udsolgt

Studerende i rekordtal har søgt om at starte på en videregående uddannelse, og på universiteterne er der fyldt op til sidste stol.
6.546 nye studerende bydes i dag velkommen til Aarhus Universitet. Fransk, biolog og teologi var blandt de uddannelser, der sidst er blevet fyldt op.
6.546 nye studerende bydes i dag velkommen til Aarhus Universitet. Fransk, biolog og teologi var blandt de uddannelser, der sidst er blevet fyldt op. Foto: Lars Kruse/AU-Foto

Der bliver trængsel ved forelæsningerne på landets universiteter.

I både København, Aarhus og Roskilde meldes der om udsolgt på næsten alle uddannelser, skriver Politiken.

Københavns Universitet har netop budt velkommen til 7.040 nye studerende - blot 62 ledige pladser fordelt på syv studier står tomme.

Studiechefen Claus Nielsen fra KU siger til Politiken, at Københavns Universitet aldrig har været tættere på at fylde alle studiepladser end i år.

Samme billede ses på Aarhus Universitet, DTU og RUC.

"Det er et rekordoptag. Vi har aldrig været så fyldt," lyder det fra kontorchef for studieinformation ved DTU, Bente Vibom.

25.548 unge starter i år på universiteterne, og det er flere end nogensinde før.

Optaget på landets universiteter er i dag så stort, at 21 procent af en årgang begynder - for to generationer siden var tallet tre procent.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.