Realitystjernen Joy fra programmet Singleliv er for længst blevet overhalet indenom af sin mor, der igen og igen løber med overskrifterne i den kulørte presse.
Senest skriver Se & Hør, at mor Mia angiveligt sælger sex på hjemmesiden escort.dk.
"Jeg er en kvinde/tøs, som tænder enormt meget på at forkæle en mand for penge, en vild fræk tanke, uhhmm," skriver 42-årige Mia på siden, hvor hun ifølge Se & Hør tilbyder alt fra onani til hård sex.
Mia afviser selv at have lavet profilen, der eller viser nogle særdeles private fotos.
"Jeg har ikke sådan en profil. Der kører en retssag mod min stalker, som var min kæreste gennem to år," siger Mia til Se & Hør og tilføjer, at det er ekskæresten, der har oprettet profilen i hendes navn og uploadet billederne.
Falsk profil eller ej - det ville dog langt fra være første gang at mor Mia vækker opsigt med sine seksuelle udskejelser.
Hun har både annonceret på tv, at hun giver bedre oralsex end sin datter, og at hun har fundet ud af, hvordan man aldrig bliver tør i skeden.
Kilde: Se & Hør