Det er åbenbart alligevel grænser.
Når Christina Thorsen fra de 'Unge Mødre' til foråret har født sit femte barn, er det endegyldigt slut. Hun har nemlig ifølge eget udsagn besluttet sig for at lade sig sterilisere for at undgå flere 'uheld'.
Det skriver sladderbladdet Se og Hør.
"Det her bliver det sidste barn. Når jeg har født, vil jeg steriliseres," fortæller hun til ugebladet.
Ifølge den unge mor var det slet ikke meningen, at hun skulle blive gravid igen-igen.
"Jeg var på p-piller og havde taget dem til punkt og prikke, så jeg anede ikke, jeg var gravid," fortæller Christina.
Faktisk kom graviditeten som så stort et chok, at hun overvejede en abort.
"Det er altid dejligt med børn, men man skal også have tid og overskud til dem, siger hun.
Christina Thorsen er dog glad og tilfreds for graviditeten her og nu, hvor hun er syv måneder henne. Ifølge Se og Hør har hun endda overskud til at holde fast i sin nye sunde livsstil under graviditeten.
Kilde: Se og Hør