Der var i alt 18 ansøgere til stillingen som skuespilchef på Det Kgl. Teater. For mange i teaterlivet kom udnævnelsen af Emmet Feigenberg som en overraskelse. Også direktør ved Betty Nansen Teatret, Henrik Hartmann, er overrasket, men ikke nødvendigvis negativt. Henrik Hartmanns nære ven og makker på Betty Nansen Teatret, Peter Langdal, blev forbigået. Alligevel kan Nationalscenen godt have truffet et fornuftigt valg, vurderer teaterdirektøren:
»Jeg tror, Emmet Feigenberg er et vidende og godt menneske, Og så vil jeg tro, at han forstår at pleje sit ensemble. Men det bliver vanvittig svært for ham, fordi der er så mange dagsordener derinde. Hans internationale erfaring kender jeg ikke rigtig noget til, så det skal blive interessant at se.«
RUSK