Fire mennesker blev skudt og dræbt, da en mand gik amok i byen Schwalmtal i det vestlige Tyskland.
Manden åbnede ild mod forbipasserende i byen på grænsen til Holland, hvor der også meldes om flere sårede.
Det skriver Hamburger Abendblatt.
Skyderiet begyndte, da en ejendomsmægler kom for at se mandens hus, som skulle sælges på grund af skilsmisse.
Politet belejrede huset, hvor manden omkring klokken 19.30 overgav sig.
Indtil videre har politiet ikke frigivet detaljer om hverken gerningsmanden eller de dræbte.