Danmarks udviklingssamarbejde skal styrke opbygning af samfund, der sikrer folks rettigheder og fremmer lighed, herunder adgang til anstændige arbejdspladser, uddannelse, sundhed og social beskyttelse.
Det skal ske ved at arbejde for fattigdomsbekæmpelse, menneskerettigheder og vækst.
Sådan lyder det i den officielle strategi for dansk ulandsbistand, der blev vedtaget i 2012.
Men selvom strategien stadig er den, der skal beskrive, hvordan de danske penge til udviklingsbistand anvendes, så er den del af den danske udviklingsbistand, der rent faktisk går til udvikling i ulande, faldet drastisk de seneste fem år.
Det skyldes, at Venstre-regeringen skærer i udviklingsbistanden, og at stadig flere bistandspenge bruges på at betale for asylansøgere i Danmark.
Socialdemokraternes udviklingsordfører, Mette Gjerskov, kritiserer udviklingen:
- Regeringens straksopbremsning af flygtninge er endt med at blive en opbremsning af udviklingsbistanden. Man fjerner det, der stopper flygtningestrømmen - nemlig håb i folks eget land, siger hun.
I 2011 kanaliserede Danmark 13,4 milliarder kroner til udviklingsprojekter såsom skoler, vandboringer og menneskeretsprojekter i verdens fattigste lande. I 2016 ventes det beløb at være 8,5 milliarder, et fald på 37 procent.
Det viser en opgørelse, Ritzau har foretaget på baggrund af tal fra Udenrigsministeriet og Finansministeriet.
Det skyldes dels, at den samlede udviklingsbistand bliver skåret næste år - fra 17,7 milliarder i år til 14,8 milliarder næste år, men også at en stadig større del af pengene de senere år er gået til modtagelse af flygtninge i Danmark.
Faktisk er Danmark det enkeltland, der modtager den største del af den danske ulandsbistand - samlet set ventes udgifterne til flygtningemodtagelse herhjemme at blive 4,4 milliarder næste år.
Samtidig er der år for år afsat flere penge til såkaldt humanitær bistand. Det er for eksempel til ofre for naturkatastrofer, men også hjælp i de såkaldte nærområder, hvor Danmark har en militær tilstedeværelse såsom Syrien.
Alt i alt betyder det, at der er langt færre penge til langsigtet at bekæmpe fattigdom og støtte udvikling i verdens fattigste lande.
Ifølge seniorforsker Lars Engberg-Pedersen fra Dansk Institut for Internationale Studier har det store konsekvenser, at Danmark giver mindre udviklingsbistand.
Han betegner omlægningerne som "drastiske".
- Vi har lige fået vedtaget 17 udviklingsmål i FN-regi, der i høj grad er udtryk for idéer, der trives i Norden. Når så et af de lande, man forventer vil gå forrest, bakker ud, er det klart, at disse udviklingsmål svækkes, siger han.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) beskriver det som et stort dilemma, at 30 procent af den danske ulandsbistand bliver brugt på flygtninge, der befinder sig inden for danske grænser.
Men ifølge statsministeren er det eneste alternativ, at pengene tages fra den danske statskasse, hvilket han ikke anser som en løsning.
- I sidste ende kan pengene kun findes ét sted - nemlig op af lommerne på danskerne, siger han til Ritzau.
/ritzau/