Mange danskere har kastet sig over slægtsforskning som hobby, og hvis du vil hoppe med på vognen, er der masser af kilder og databaser, du kan søge i.
Men det første, du skal gøre, er at tale med dine ældre familiemedlemmer, siger Michael Dupont, der er overassistent ved Rigsarkivet.
- Du skal vide lidt for at komme i gang, siger han.
Det er nemlig en stor fordel, hvis du kender navn, fødselsdato samt føde- eller dåbssogn på dine forældre og bedsteforældre.
Herefter kan du slå familiemedlemmerne op i Rigsarkivets database Arkivalieronline, hvor du kan finde indscannede kirkebøger frem til 1960 og folketællinger frem til 1940.
I kirkebøgerne kan du for eksempel finde oplysninger om fødsler, konfirmationer, vielser og dødsfald.
- Hvis du finder en fødsel i en kirkebog, så vil det tit være nævnt, hvor og hvornår forældrene er født eller gift. På den måde kan du begynde at trævle slægten op, siger Michael Dupont.
Via folketællingerne kan du se, hvem der har boet i en husstand, fortæller Kirsten Sanders, der er bestyrelsesformand i Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger.
- Så hvis du har navnet på én af dine forfædre, kan du også finde navne og måske fødselsdatoer på for eksempel forældre og søskende, siger hun.
Når du har søgt i kirkebøger og folketællinger, får du hurtigt et skelet af navne, årstal og steder. Men det er også en god idé at notere dig andre oplysninger, du finder undervejs.
- Hvis du kan se, at et barn er født uden for ægteskab, så kunne der for eksempel være en faderskabssag, siger Michael Dupont.
- Eller hvis der i kirkebogen ved en vielse står, at manden eller kvinden har været gift tidligere, men er blevet skilt, så kan der være noget at grave efter, siger han.
Rigsarkivet har også andre arkivalier som for eksempel straffesager, adoptionssager og skiftesager efter et dødsfald. Hvis myndighederne har haft en interesse i at registrere oplysninger om en sag, kan der være noget at komme efter.
Private brevkorrespondancer kan du være heldig at finde, hvis dine familiemedlemmer har afleveret deres privatarkiv til Rigsarkivet. I så fald skal de være registreret i Rigsarkivets arkivdatabase Daisy.
Nogle kommuner - for eksempel København og Frederiksberg - har valgt at beholde deres arkivalier, så i de tilfælde skal du søge i kommunens egne arkiver.
Når du begynder at få hul på bylden, er det en god idé at bruge digitale værktøjer til at holde styr på alle oplysningerne, siger Kirsten Sanders.
- Der findes forskellige computerprogrammer, som er rigtig gode at bruge. Nogle er gratis og andre koster 200-300 kroner, siger hun.
Det samme anbefaler Michael Dupont, som selv bruger det gratis program "Brother's Keeper".
Hvis det lykkedes dig at finde information på nettet i din slægtsforskning, er det vigtigt at huske kildekritikken, siger Michael Dupont.
- Husk at validere de oplysninger du finder, for er der først én, der har skrevet en fejl, vil den næste slægtsforsker måske kopiere fejlen, siger han.
Du kan finde de fleste oplysninger gratis, men hvis du skal have hjælp af Rigsarkivet til at finde oplysninger, for eksempel et fødselstidspunkt, så koster det 650 kroner i timen.
Fakta: Gode hjemmesider
- Arkivalieronline findes på Rigsarkivets hjemmeside www.sa.dk.
- Mange folketællinger findes på Dansk Demografisk Databases hjemmeside www.ddd.dda.dk.
- På hjemmesiden www.slaegtogdata.dk/vaerktoejer/linksider kan du finde alverdens link og hjemmesider, der kan hjælpe dig i din slægtsforskning.
- Der findes også mange slægtsforskningsforeninger, hvor du kan få hjælp.
Kilder: Michael Dupont, Kirsten Sanders.
/ritzau/FOKUS