»Særdeles beklageligt« og »uacceptabelt«.

Med de ord erkender Udlændingeservice nu i to tilfælde at have givet journalister fra Berlingske Tidende forkerte oplysninger om reglerne for familiesammenføring.

Det sker i en foreløbig redegørelse til Ombudsmanden, der er ved at undersøge sagen. Udlændingeservice vil dog ikke forholde sig til, om rådgivningen om familiesammenføringsreglerne var god nok i andre tilfælde, hvor myndigheden frikender sig selv for at have gjort noget forkert.

Udelod oplysninger

Sagen handler kort fortalt om danskeres muligheder for at blive familiesammenført i Danmark med en ægtefælle fra et ikke-EU-land. Det har man ifølge EU-reglerne mulighed for, hvis man har haft arbejde i et andet EU-land.

Daværende integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) oplyste allerede i december 2006 til Folketingets integrationsudvalg, at »man blot ved i en kortere periode at tage bopæl i Malmø efterfølgende kunne tage tilbage til Danmark med sin udenlandske ægtefælle«.

Men den oplysning om »kortere periode« gav medarbejderne i Udlændingeservice ikke i den ene af de to telefonsamtaler, som Udlændingeservice ellers frikender sig selv for at have begået fejl i.

I denne samtale søgte journalisten at få oplyst, hvor længe man skulle arbejde i et andet EU-land, før man kunne blive familiesammenført med sin udenlandske ægtefælle i Danmark.

Medarbejderen i Udlændingeservice svarede, at: »(...) man i hvert fald skal regne med at arbejde tre måneder (...)«. Senere i samtalen sagde samme medarbejder, at der ikke er nogen fast grænse, men at det »er en individuel vurdering.«

Slutteligt nævnte den ansatte igen, at journalisten skulle bosætte sig i et andet EU-land i »måske... Lad os bare sige tre måneder til et halvt år eller et eller andet og så tage den derfra og prøve at søge.«

'Ingen kommentarer'

De ansatte i Udlændingeservice oplyste heller ikke i én eneste af de i alt fire samtaler, at myndigheden aldrig har givet afslag på en ansøgning om familiesammenføring efter EU-reglerne med den begrundelse, at beskæftigelsen i et andet EU-land havde varet for kort tid.

Udlændingeservices direktør Henrik Grunnet vil dog ikke forholde sig til, om dette er udtryk for god vejledning.

»Jeg vil hverken lægge fra eller til i forhold til det, vi skriver i redegørelsen. Det vil ikke være rimeligt, fordi ombudsmanden jo fortsat er i gang med sin undersøgelse,« siger han.

'Grundlov' i vejledning

Sagen begyndte i juli, da to journalister fra Berlingske Tidende telefonisk forsøgte at få Udlændingeservice til at oplyse, hvilke muligheder der er for at blive familiesammenført med en udenlandsk ægtefælle efter EU-reglerne.

Svarene fik flere eksperter til at kritisere Udlændingeservice for direkte at vildlede og for at nægte at oplyse borgerne om deres rettigheder.

Udlændingeservice afviser i redegørelsen også at have udsat borgerne for bevidst og generel vildledning om reglerne. Dog vil myndigheden nu skrive en »grundlov« for, hvordan medarbejderne skal vejlede borgere i telefonen.