Kommunernes udgifter til specialundervisning og udsatte børn er eksploderet de senere år, og det er folkeskoleelever og de ældre, der må lider under besparelserne.

Siden 2007 har kommunerne sparet 2 procent af beløbet til hver folkeskoleelev og ældre, mens der til gengæld er brugt op til 18 procent mere på hvert udsatte barn eller unge.

Det viser en analyse fra kommunernes nyhedsbrev, Momentum.

Derfor advarer kommunernes formand, Erik Fabrin (V), nu om en skadelig gøgeungeeffekt.

"Det går ikke på den lange bane, at hjælpen til de svageste ender med at betyde nedslidte skoler og uhumske lokummer for den brede befolkning. Så mister vi opbakning til velfærdsstaten," siger han til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Derfor skal udgifterne til specialområdet strammes ligesom andre udgifter, så vi undgår yderligere udhuling af den brede velfærd.

"Barnets tarv er ikke altid det samme, som at barnet tilgodeses med de dyreste løsninger. En anbringelse i døgninstitution er den dyreste løsning, men måske er en
billigere familiepleje bedre," siger Erik Fabrin.

Og det bakkes op af indenrigsminister Bertel Haarder (V).

"Hvis denne vækst ikke bremses, vil det kunne mærkes endnu mere på normalområderne de kommende
år," siger ministeren.

Men i Dansk Socialrådgiverforening frygter formand Bettina Post, at borgere med specielle behov vil få sværere ved at få
støtte i fremtiden.

"Det vil handle om at gøre mindst muligt, mens man stadig holder sig inden for servicelovens rammer. Der bliver i hvert fald ikke tale
om et socialt arbejde i verdensklasse," afrunder hun.