Den regering, der først hyldede Bjørn Lomborg for hans affejning af, at verden behøvede at interessere sig for klimaforandringer, har endeligt forstået alvoren: Vi har et enormt problem med den mangedobling af energiforbrug, som verden har oplevet. Resultatet er velkendt – stadigt mere dramatiske klimaudsving, især med længere perioder med historisk varmt vejr, men også med kortere perioder med ekstremt koldt snevejr.
Den energiplan, som VK-regeringen har fremlagt, er et skridt i den rigtige retning – det er pænt, men ikke særligt ambitiøst. Hovedmålet – at sænke energiforbruget med 1,25 procent om året – er langt fra konkret. I det hele taget er der alt for mange uforpligtende, men dog i reglen gode intentioner i udspillet – alt for få konkrete håndtag.
Skattestoppet hindrer den effektive nu-og-her indsats – nemlig at regulere grønne skatter på forbrug af eksempelvis vand, opvarmning og især benzin opad. Regeringen kunne have foreslået markant øgede afgifter på flyrejser, på brændstof og på den flåde af stadigt større personbiler, som sviner miljøet til, og sænke kilometerfradraget. Alt dette tør regeringen ikke røre ved – og derfor nøjes de med hensigtserklæringer. De, der tror, at ændringer måtte blive mere markante efter et regeringsskifte, tager fejl, idet Socialdemokraterne og selv SF også går ind for skattestoppet. Kun et parti tør for alvor røre ved skatten: De Radikale.