Et af verdens allerstørste rockbands er i gang med at lave en koncertfilm i 3-D, skriver Starpulse.com
Irske U2s seneste koncerter i Sydamerika blev fulgt af et kamerahold bevæbnet med 3-D-teknologi. Gruppen blev foreviget i højden, længden og bredden og resultatet blev fremvist i Las Vegas i sidste uge for en forsamling af distributører.
I filmen spiller rockgruppen blandt andet et af deres helt tidlige og klassiske hits »Sunday, Bloody Sunday«, der omhandler problemerne i Nord-Irland.
Gruppens bassist Adam Clayton er i øvrigt lige blevet single igen. Så her får man chancen til at tjekke musikeren ud i tre dimensioner, hvis man skulle være interesseret.
Filmen kommer ud i 3-D biograferne i slutningen af i år.