Brugere på det sociale medie Twitter vil i de sidste dage op til folketingsvalget 5. juni opleve et nyt symbol på mediet. I anledning af det danske valg kommer der nemlig en særlig udgave af det, der kaldes en emoji.
En emoji er et lille billedsymbol, der kan udtrykke en sindsstemning eller vise et væsen eller en genstand.
For brugere på Twitter vil den forestille en stemmeboks klædt i det danske flags farver og en seddel med et kryds på vej ned i den.
Emojien vil vise sig, hvis man bruger et af de hashtags - en slags emneord man kan tilføje i sit opslag på Twitter - der relaterer sig til folketingsvalget.
Det er de tre hashtags "#folketingsvalg", ""#valg2019" og "#fv19", der vil blive efterfulgt af den danske valg-emoji.
I en pressemeddelelse forklarer Twitters nordiske indholdschef Ylwa Pettersson, at emojien skal gøre den politiske debat på mediet mere farverig.
- Danskerne benytter Twitter mere end nogensinde før til at diskutere, hvad der rører sig i samfundet, siger hun i meddelelsen.
- Den nye emoji gør debatten mere farverig og brugerne engageres i højere grad.
Vælgerne i Danmark skal afgive deres stemme til Folketinget 5. juni.
Forskere såsom Robert Ormrod, der forsker i politisk markedsføring og kommunikation ved Aarhus Universitet, fortæller, at de sociale medier spiller en stadig større rolle i valgkampe.
Siden sidste folketingsvalg i 2015 er en større del af den politiske kampagne flyttet ind på de sociale medier såsom Facebook og Twitter , hvor politikerne kan sprede deres politiske budskaber.
Robert Omrod har dog i samme forbindelse pointeret, at de sociale medier stadig har mindre effekt end traditionelle midler såsom valgplakater.
- Der er rigtig mange, der ikke bruger de sociale medier til at kigge efter politikere. Der er mange, som bare bruger det til sociale formål og ikke tænker det som et sted at finde politisk information.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.