Det er en bitter sag om forældremyndigheden over deres fælles barn.
Jaleel White, der blev kendt i rollen som mega-nørden 'Steve Urkel' i komedieserien 'Det bli'r i familien', har nu problemer med sin egen familie.
Amerikanske tmz.com rapporterer, at de har talt med en kilde, der har læst politirapporten. I den står, at offeret hævder, at Jaleel White har slået hende i et af hendes brystimplantater, mens de kørte på Pacific Coast Highway i Californien. Det skulle være sket for to uger siden, og der skulle angiveligt have været et spædbarn i bilen.
Offeret hævder endvidere, at Jaleel White slog hende, da de kom hjem. Han skulle også have skubbet hende så hårdt ind i toilettet, at cisternen gik i stykker.
Tmz skriver endvidere, at offeret skulle være moren til Jaleel Whites barn, Bridget Hardy. Hun vil angiveligt ikke indberette episoden, men hun har været til afhøring hos Los Angeles' politi. Nu undersøger de sagen.
En talsmand for Jaleel siger til siden:
"Der var absolut intet slagsmål ... intet misbrug ... og hændelsen aldrig sket."
Talsmanden mener, at moderen lyver:
"Dette er blot et trick i en igangværende kamp om forældremyndigheden over deres yngre datter for at plette hans navn."
Jaleel White er i dag 33 år og er stadig skuespiller.