I 2007 tabte daværende LO-næstformand Tine Aurvig-Huggenberger knebent et formandsopgør med Harald Børsting, der ledede LO frem til 2015.
I en ny selvbiografisk bog ("Viljen er alt") kritiserer hun den linje, Harald Børsting lagde.
- Harald var meget optaget af at betrygge tillidsfolkene i, at alt var okay. Det var det budskab, de gerne ville høre, siger Tine Aurvig-Huggenberger til Ugebrevet A4, og fortsætter:
- Ved at vælge Harald Børsting valgte LO at være usynlige. Resultatet blev, at Christiansborg begyndte at gå til forbundene, og så kan politikerne shoppe rundt mellem forbundene og finde nogle, der er enige med dem i forvejen og sige: ”Vi har fagbevægelsen med”, siger den tidligere næstformand i LO.
Ugebrevet A4 har forelagt Harald Børsting kritikken. Han blev i 2015 afløst af Lizette Risgaard som LO-formand.
- Jeg er selvfølgelig ikke enig. Jeg troede egentlig, at hun var kommet sig over det nederlag. Ellers har jeg slet ingen kommentarer,« siger Harald Børsting.
Fagbevægelse med store udfordringer
I dag er Tine Aurvig-Huggenberger, daglig leder af Kreativitet & Kommunikation, en brancheforening for »rådgivende kreative erhverv«. I denne OK18 tid dukker hun ofte op på tv-skærmene for at analysere overenskomstforhandlingerne.
Hun mener, at mange af fagbevægelsens udfordringer og diskussioner er de samme, som forud for hendes nederlag for over ti år siden. Men nye ting er også kommet til: for eksempel den teknologiske udvikling, hvor robotter overtager flere og flere arbejdsopgaver:
- Den udvikling kommer til at koste job, men opgaverne bliver jo løst. Så vi mangler en diskussion om vores arbejdstid og vores uddannelsessystem. Det skal indrettes, så medlemmerne får mulighed for at skifte spor undervejs i deres arbejdsliv, siger Tine Aurvig-Huggenberger.
Behov for at arbejde mindre
Hun opfordrer nutidens faglige ledere til at udfordre mantraet om mere arbejdsudbud.
- Diskussionen om arbejdsudbud er helt syret. Inden for få år vil en lang række arbejdsfunktioner været overtaget af robotter. Der kommer et stort overskud af arbejdskraft. Men hvorfor udfordrer fagbevægelsen ikke tankegangen om, at arbejdsudbuddet bare skal øges?
- Hvorfor diskuterer man ikke mere åbent, om vi i fremtiden kun skal arbejde 20 timer om ugen, eller om vi skal åbne op for borgerløn?
Læs en længere artikel om Tine Aurvig-Huggenbergers bog på UgebrevetA4