Tredje gang var ikke lykkens gang for 'Frasier'- skuespilleren Kelsey Grammer.
Efter sit 13 år lange ægteskab med den tidligere playboy model Camille Donatacci, valgte ægteparret tilbage i juli at gå hver til sit. Det er således tredje gang, at Grammer bliver skilt.
Årsagen lød på 'uforenelige forskelligheder' og foregik uden videre dramatik. Dog understregede Grammer tidligere på sommeren, at der ikke ventede nogen i kulissen, som skulle være årsag til bruddet.
Det skriver dailymail.co.uk.
Men de seneste billeder af en glad 'Frasier' spår nu tvivl om den udmelding.
Den 55-årige stjerne er nu gentagne gange blevet set hånd i hånd med en yngre blondine i New York, og første gang, parret blev spottet, var blot tre uger efter, at skuespilleren havde begæret skilsmisse fra sin playboy bunny.
Den nye kvinde i Grammers liv er indtil videre kun identificeret som Katie, og efter sigende er hun gravid med stjernens barn.
Graviditetsrygterne startede efter, at hun kom valsende foran Grammers lejlighed i en meget kropsnær sort kjole, som afslørede en babybule på maven.
Hvis babyrygterne er sande bliver den nu aldrende 'Frasier' far for tredje gang, og måske gift for fjerde gang.