Orkanen Dagmar ramte i nat Sverige og Norge med vindstød på op imod 180 kilometer i timen.
Derfor må mange svenskere og nordmænd klare sig med stearinlys og lommelygter her til morgen.
170.000 svenske og 70.000 norske hjem må står op til en 2. juledag uden strøm.
Den vagthavende hos politiet i den svenske by Örebro taler om en "naturkatastrofe", skriver Aftonbladet.
"De er kaotisk og vi har hundredvis af træer, der ligger over vejene," fortæller den vagthavende Kenneth Johannesson.
Stormen betyder også, at mange må klare sig uden telefon.
Der meldes trods den voldsomme vind ikke om skader på mennesker nu hvor orkanen er aftaget.
Herhjemme melder Falck over for Newspaq, at orkanen ikke har forvoldt nogen skader.