Af René Fredensborg
refr@avisen.dk

The Prestige
Instr.: Christopher Nolan

Man må som bekendt ikke afsløre tryllekunstnerens tricks, og eftersom The Prestige er bygget op på samme overraskende måde, er alle journalister blevet bedt om ikke at afsløre for meget af filmens handling.

Faktisk behøver du heller ikke vide ret meget om brødrene Nolans sindrigt sammenskruede filmmagi. Som med den biografaktuelle genreslægtning Illusionisten behøver du heller ikke have en forkærlighed for korttricks og små kaniner i ærmet, for der er langt mere på spil i dette dybt betagende drama om bedrag, besættelse og ikke mindst nådesløs rivalisering.

Dog lærer man indledningsvis, at alle magiske trick består af tre akter: Præmissen, drejningen og højdepunktet (højdepunktet kaldes på engelsk tryllesprog prestige – deraf titlen).

Selve overraskelsens klimaks er omdrejningspunktet for de to konkurrerende tryllekunstnere, den sofistikerede gentleman, Angier (Hugh Jackman) og den kreative særling, Borden (Christian Bale), for de er begge besatte af tanken om at levere det ultimative trylleshow, et af dem, hvor ingen kan forudse eller forklare selveste højdepunktet.

Som for eksempel, at selvsamme person går ind af en dør i den ene side af scenen og et nanosekund efter kommer ud af en anden dør i den anden side af scenen. Her kan jeg så ikke gå tættere på trickets natur, men man bliver ikke så lidt revet med af de to tryllemestres fælles besættelse – at for enhver pris kende hinandens magiske hemmeligheder.

Alle filmkunstens finter

De to velvalgte og fremragende skuespillere bruger alskens beskidte kneb og gådefulde greb, når de med stigende intensitet kæmper om berømmelsen midt i et mørkt London, der både er præget af sin tilknappede, victorianske tid og modernitetens oplivende stormskridt med elektricitets-opfindere såsom Edison og Tesla (sidstnævnte spillet af David Bowie).

Både opfindere, magikere og illusionister var datidens mytiske rockstjerner, og med The Prestige får vi et begavet, overraskende og ikke mindst afslørende kig bag tæppet.

Som i sine tidligere film Memento og Insomnia bruger instruktør Christopher Nolan også her alle filmkunstens finter i en bagvendt fortalt historie, der konstant pirrer, udfordrer og delagtiggøre sit publikum og afdækker skjulte lag i plottets labyrintiske struktur.

Brormand Jonathan Nolan skrev i sin tid bogforlægget til Memento og har også skrevet med på denne tryllethriller. Det er fornemt udført og ironisk nok – præcis som med vaskeægte illusioner – også på sin vis indlysende, når man har fået løsningen serveret.

Deri ligger det største filmtrick – at man et øjeblik tror, der er mere mellem himmel og jord. Det lykkes til fulde med The Prestige , men at forklare den kunst er svær. Se den selv.