Det kan ende med at blive en dyr vandretur for de tre amerikanere, der sidste år blev anholdt i bjergene mellem Iran og Irak.
Sarah Shourd, en af de tre anholdte studerende, står til at blive løsladt efter mere end et år i det berygtede Evin-fængsel - så snart kautionen på godt tre millioner danske kroner er betalt. Det oplyser de iranske medier.
De tre studerende var på vandretur i bjergene i Irak, da de uden at vide det krydsede grænsen ind til nabolandet Iran. Her blev de anholdt, og de har siden været indespærret i Teheran. De har på intet tidspunkt være fremstillet for en dommer.
De amerikanske myndigheder har flere gange sagt, at de tre studerende er uskyldige.
Sarah Shourds mor besøgte i sin datter i maj måned i år.
Efterfølgende fortalte hun de amerikanske medier, at hendes datter var blevet nægtet lægebehandling, selv om hun havde en knude i brystet og andre symptomer på kræft.
Det er uklart, hvornår de to mænd, der blev anholdt samtidig med Sarah Shourd, vil blive løsladt.
Alle tre er studerende ved det prestigefyldte Berkeley University i Californien.