Tre universitetsstuderende fra det amerikanske University of Virginia i byen Charlottesville er blevet dræbt i et skyderi på en bus.
Det oplyser det lokale politi samt universitetets præsident, James Ryan.
Det er tre unge mænd ved navn Devin Chandler, Lavel Davis og D'Sean Perry, der har mistet livet. De spillede alle amerikansk fodbold for universitetets hold, skriver flere amerikanske medier.
En person blev anholdt, nogle timer efter at skyderiet skete.
Hændelsen fandt sted omkring klokken 22.30 lokal tid søndag. Her åbnede en person ild på en bus fyldt med studerende på vej hjem fra en fælles tur.
Den mistænkte spillede i 2018 også amerikansk fodbold for skolens hold og er studerende på universitetet, oplyser præsident James Ryan.
I et brev på sociale medier skriver James Ryan, at han er "knust". Alle undervisningstimer mandag er desuden blevet aflyst.
- Det her er en besked, som ingen leder nogensinde håber på at skulle levere. Jeg er ødelagt over, at denne type vold har fundet vej til University of Virginia, lyder det fra universitetets præsident.
Det vides mandag aften dansk tid ikke, hvad motivet bag skyderiet var.
Foruden de tre dræbte blev to personer såret i skyderiet.
USA er generelt plaget af skyderier på skoler og universiteter. Det fører jævnligt til en debat om landets liberale våbenlovgivning.
Et af historiens mest dødelige skyderier på et amerikansk universitet fandt - ligesom søndagens skyderi - sted i Virginia. Her blev 32 personer dræbt på Virginia Tech af en gerningsmand, der også mistede livet. 23 blev såret.
Der er omkring 25.000 studerende på University of Virginia.
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.