Overfaldet på natværtshuset Café Louise på Nørrebro tidligt søndag morgen førte i går til 10 anholdte. I dag er kun tre anholdte tilbage.
En 22-årig mand kommer til at holde jul i fængslet - han er varetægtsfængslet indtil 14. januar. To 17-årige er derudover fængslet 3x24 timer for grov vold. Alle har indvandrerbaggrund og er i forvejen kendt af politiet.
"Der blev optræk til noget uorden på værtshuset, hvor der er nogle grupper, der kommer op at slås. Så bliver der åbenbart ringet rundt, hvor andre kort tid efter kommer og blander sig, hvilket medfører et masseslagsmål," siger Thomas Dürr, central efterforskningsleder fra Københavns Politi til Newspaq.
Politiet ved endnu ikke, hvad der startede slagsmålet. Offeret, en 29-årige mand, er stadig indlagt på hospitalet, men er i bedring, oplyser politiet.
Han blev blev stukket flere gange i ryggen under overfaldet.