Thomas Vinterberg og ikke mindst gennembruds- og dogmefilmen Festen har en verdenskendt beundrer. I et interview med Berlinske Tidende søndag afslører John Travolta, at han synes, at filmen er for vild - på den gode måde altså.
- Det var faktisk en skandale, at den ikke fik en oscar. Den film er så langt ude, og det har jeg også sagt til Thomas Vinterberg, da jeg mødte ham til Golden Globe engang, siger John Travolta til avisen.
Faktisk er begejstringen for den danske instruktør så stor, at Travolta ikke vil afvise en dag at figurere på rulleteksterne i en Vinterberg-film.
- Hvis han ringer og spørger mig om jeg vil være med i en film en dag, er det helt sikkert noget, jeg vil tage meget alvorligt. Han kan bare ringe, siger John Travolta.
John Tavolta er i øvrigt filmaktuel med filmen Wild Dogs , der har premiere i Danmark 13. april. Filmen handler om fire fallerede fyre, der tager på en motorcykeltur. Filmen har haft stor succes i USA, hvor den lå nummer et på biografhitlisten i flere uger.