Til næste år kommer den næste Transformers-film, Transformers 3. Den bliver muligvis lavet i 3D, skriver filmz.dk
Filmselskabet Paramount og firmaet Light & Magic, der laver visuelle specialeffekts til film, ligger lige nu i forhandlinger om at give Transformers 3 den ekstra dimension.
Det kan dog være, at det ender med, at filmen bliver optaget normalt og derefter konverteret til 3D. Det hænger sammen med de tekniske udfordringer, der stadig er forbundet med at optage 3D-film.
I foråret 2009 kaldte instruktør Michael Bay ellers 3D-teknologien for en gimmick. Men nu ser det altså ud til, at han har ændret mening - måske efter den kæmpesucces teknologien har haft i 'Avatar'.