Hun er tidligere kåret som verdens mest sexede kvinde, og ud ad til ligner hun da heller ikke en kvinde, man kan sætte en finger på.
Men kradser man lidt i lakken, gemmer der sig under overfladen en uhyggelig hemmelighed.
Megan Fox lider af tvangstanker, eller som det hedder i lægeverden OCD (Obsessive Compulsive Disorder).
"Det er en sygdom - jeg er syg," afslører en ærlig Megan Fox over for Allure Magazine.
Den smukke brunette påpeger, at lidelsen følger hende over alt i det offentlige rum, og at det primært er her, hun føler sig skidt tilpas.
"Hver gang et menneske har været på toilettet og trækker ud, bliver bakterierne kastet rundt i rummet," siger den 24-årige skuespillerinde, der derfor konsekvent styrer uden om offentlige toiletter.
Transformer-baben siger, at hun også har problemer, når hun er på restaurant.
"Bare tanken om at skulle føre en gaffel ind i min mund, som har været i millioner af andre munde, skræmmer mig. Jeg ville få en masse bakterier ind i min mund. Ucch," lyder det fra Hollywood-stjernen.