35 procent af landets største virksomheder melder sig klar til byde nye medarbejdere velkommen i de kommende seks måneder.
Ifølge en ny konjunkturundersøgelse fra Greens Analyseinstitut regner kun 15 procent af topcheferne med at skære ned i samme periode.
Det skriver Børsen.
786 topchefer har deltaget i undersøgelsen, der vidner om en ny vending til det mere positive på arbejdsmarkedet.
Professor Niels Westergård-Nielsen fra Aarhus Universitet vejrer forår i dansk økonomi.
"Der er nu klart flere, som forudsiger, at beskæftigelsen går fremad, og det er yderst positivt," siger han til Børsen.
Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik er arbejdsløsheden i Danmark siden juni 2008 vokset med 100.000 personer til knap 168.000.
Kilde: Børsen