Syge borgere i ressourceforløb må vente længe på at få et aktivt tilbud om for eksempel arbejdsprøvning. Det viser tal fra jobindsats.dk, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering står bag, skriver Fagbladet 3F.
Aktiveringsgraden viser, hvor stor del af tiden, som borgere på ressourceforløbsydelse er i aktivering. I april i år var aktiveringsgraden på 13,7. Ser man på det, som kaldes "aktiveringsgrad i aktiveringsperioden", var syv ud af 10 ikke i aktivering.
For eksempel har 51-årig kvinde fra Nakskov ventet fra oktober 2014 til februar i år, inden hun kom i aktivering i ni timer om ugen. Og hun venter stadig på afklaring af hendes forløb.
Ellen K. Lykkegård, socialpolitisk ansvarlig i 3F, finder den generelt lave aktiveringsgrad uacceptabel:
- Det er for dårligt, at syge mennesker skal gå og vente så lang tid, før der sker noget. Det betyder jo, at man holdes i utryghed og også økonomisk klemme i flere år. Det er simpelthen uacceptabelt, mener Ellen K. Lykkegård.
I Lolland Kommune er det godt hver anden i ressourceforløb, der aktiveres i aktivperioden, mens det på landsplan kun er tre ud af 10.
- Lolland Kommune har stor fokus på at udvikle arbejdsevnen hos den ledige, herunder også de borgere, som er sygdomsramt af forskellige årsager. Det er helt essentielt, at vi fastholder borgere så tæt på arbejdsmarkedet som muligt og understøtter behov for hjælp til at komme gennem et sygdomsforløb, således at borgerne hurtigst muligt kan vende tilbage til beskæftigelse, lyder det fra social- og arbejdsmarkedschef i Lolland Kommune Allan Ruders.
Formålet med ressourceforløb er ifølge Beskæftigelsesministeriets hjemmeside at "sikre, at personer, der er i risiko for at komme på førtidspension, får udviklet arbejdsevnen. Målet er at hjælpe den enkelte i arbejde eller uddannelse".
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.