2.000 offentligt ansatte fik en fyreseddel sidste år. Det er dobbelt så mange som i 2015, og det højeste antal i fem år indenfor områder offentlig administration, undervisning og sundhed.
Det skriver Ugebrevet A4 på baggrund af en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Regeringen har lagt op til en vækst på 0,3 pct. om året i det offentlige forbrug frem mod 2025. Det vil resultere i, at antallet af offentligt ansatte bliver reduceret med yderligere 16.000 personer i forhold til i dag, viser tallene i analysen. Erik Bjørsted fra AE vurderer, at en del af forklaringen på de mange fyringer er effektiviseringer, og at man har udbudt varer og tjenester til private virksomheder.
- Der er selvfølgelig et effektivitetspotentiale nogle steder i den offentlige sektor, men det er ikke alle områder, der i lige høj grad kan effektiviseres. Der er grænser for, hvor mange børn en pædagog kan holde opsyn med ad gangen, og hvor mange borgere en hjemmehjælper kan nå at tage på sin runde i byen, siger Erik Bjørsted til Ugebrevet A4.
For Venstres finansordfører, Jacob Jensen, er selve antallet af offentlig ansatte ikke afgørende.
- Det kan være, at nogle opgaver er blevet udbudt og er blevet privat overtaget. Det kan være, at den teknologiske udvikling har gjort, at man på visse områder har haft mulighed for at gøre tingene anderledes, siger Jacob Jensen.
Hos Danmarks Lærerforening slår formand, Anders Bondo Christensen, alarm over udviklingen.
- Vi har masser af børnehaveklasseledere, som står alene med 25 til 28 elever. Vi kan se, hvordan klassestørrelserne stiger og stiger. Muligheden for at være to lærere til stede i undervisningen er stort set ikke-eksisterende. Det allermest frustrerende er, at politikerne hele tiden lover sundhed, undervisning og ældrepleje i verdensklasse, siger Anders Bondo Christensen.
Han får opbakning fra flere fagforbund. Ifølge HK's forbundsformand, Kim Simonsen, vil de stramme budgetter både føre til dårligere kvalitet, dårligere arbejdsmiljø, mere stress og mere sygefravær, og FOA's formand, Dennis Kristensen, hæfter sig ved, at de seneste års nedskæringer fra politisk hold er blevet begrundet med henvisning til krisen.
- Det er i virkeligheden afviklingen af den klassiske danske velfærdsmodel. Den er ikke længere begrundet i krisen, men politisk begrundet, siger Dennis Kristensen.
Jacob Jensen fra Venstre anerkender, at den demografiske udvikling betyder, at der kommer flere ældre, fordi den gennemsnitlige levetid stiger. Men han fastslår i samme omgang, at indtægterne fra den private sektor skal finansiere forbruget i det offentlige.
- Det er derfor, at vi politisk forsøger at bevare et råderum ved at kigge på forskellige greb. Det kan være tilbagetrækningstidspunktet eller mange andre ting, som netop skal imødegå, at vi kommer til at stå med et alt for stort underskud på den offentlige sektor, siger Jacob Jensen.
Siden vendingen på arbejdsmarkedet indtraf i foråret 2013 har der ifølge AE's analyse været en fremgang i den private beskæftigelse på cirka 138.500 personer. Antallet af offentligt ansatte er i samme periode faldet med næsten 6.000 personer. AE's cheføkonom, Erik Bjørsted, lægger vægt på, at den demografiske udvikling med flere ældre, børn og flygtninge betyder, at væksten i den offentlige sektor som minimum skal være 0,6 procent om året, hvis serviceniveauet for den enkelte borger skal forblive på samme niveau som i dag.
Fakta:
Varslede fyringer i offentlig administration, undervisning og sundhed
2005 336
2006 341
2007 188
2008 618
2009 884
2010 3339
2011 2835
2012 606
2013 1758
2014 989
2015 1049
2016 2088
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd