'Danmark har verdens højeste overførselsindkomster'
'Danmark har et af verdens dyreste sundhedssystemer'
Disse påstande hører vi ofte i den offentlige debat, og man kan let få indtryk af, at Danmark er et af de lande i verden, der bruger flest penge på områder som overførselsindkomster, sundhed og børnepasning.
Men Danmark kommer først ind på en tiendeplads i en ny opgørelse over rige landes sociale udgifter set i forhold til landenes bruttonationalprodukt (BNP). Det skriver Ugebrevet A4.
Den nye opgørelse er lavet af fagforbundet 3F på baggrund af tal fra de rige landes økonomiske samarbejdsorganisation OECD.
Undersøgelsen punkterer påstanden om, at Danmarks socialpolitiske indsats er ambitiøs og dyr. Det mener Ellen K. Lykkegård, som er formand for gruppen for offentligt ansatte organiseret i fagforbundet 3F.
- Påstande om - at vores sociale sikkerhedsnet i Danmark er finmasket og dyrt - er forkerte. Den første påstand om det finmaskede er helt enkelt forkert. Den sidste om det dyre er heller ikke rigtig, viser det sig, når vi sammenligner Danmark med andre OECD-lande, siger Ellen K. Lykkegård til Ugebrevet A4.
Danmarks tiendeplads viser, at ambitionerne for den socialpolitiske indsats i Danmark gennem en årrække er blevet sænket markant, mener Ellen K. Lykkegård. Hun nævner blandt andet afkortelsen af dagpengeperioden og kontanthjælpsloftet.
- Alle de ansvarlige politikere forsikrer os om, at vi sørme skal hjælpe de allersvageste. Men i praksis sejrer kynismen og lysten til at spare skillinger på den sociale indsats, så man i stedet kan fortsætte rækken af skattelempelser for erhvervslivet og de bedrestillede, siger hun.
Men det er netop disse reformer af arbejdsmarkedet eksempelvis reformen af dagpengene, som har sikret, at Danmark ikke ligger i top, når det kommer til offentlige sociale udgifter, mener Martin Ågerup, som er direktør i tænketanken Cepos.
- Ledigheden i Danmark er jo meget lav, og det er en vigtig årsag til Danmarks lave placering. Hvis vi ikke havde lavet reformer, ville vi også ligge højt lige som de sydeuropæiske lande, hvor den høje ledighed har kostet rigtig mange penge, siger Martin Ågerup til Ugebrevet A4.
Selvom de store gevinster ifølge Martin Ågerup allerede er høstet med reformerne af dagpengene og kontanthjælpen, så bakker han op regeringens nuværende plan om at spare fem milliarder kroner på overførselsindkomster. De penge skal være med til at finansiere regeringens bebudede skattelettelser.
- Hvis det kan få flere mennesker i beskæftigelse og øge incitamentet til at arbejde, så synes jeg, det er meget fornuftigt, siger han.