Det er forsat en gåde, hvorfor grisene på en nordjysk svinefarm ved Dronninglund bider hinanden i halen og ikke vil være i bestemte stier. Det oplyser DR Nordjylland.
Problemet har stået på i flere år. Derfor indkaldte man forskere fra flere institutioner som foretog målinger på ejendommen.
De viser, at der er strøm i jorden ved bygningerne, hvilket fremgår af en ny rapport - men den giver ikke en løsning på problemerne, siger specialkonsulent Erik Damsted fra Videncenter for Svineproduktion.
- Vi ved ikke rigtig, hvor vi skal sætte ind. Det er det vanskelige i denne sag, siger han.
Det mystiske fænomen går ikke kun ud over grisene. Landmandsparret sover så dårligt om natten, at de har måttet flytte soveværelset fra stuehuset til en skurvogn.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.