Fredag aften kort før klokken 19 smed to drenge en fyldt colaflaske ud fra en motorvejsbro ved Sakskøbing. Det skriver Folketidende.dk.
Flasken landende på forruden af en bil, som kørte under broen. Heldigvis holdt forruden til flasken, og føreren bevarede fatningen, så der ikke skete noget, fortæller lokalpolitiet.
Føreren af bilen så de to drenge, som kastede flasken, cykle væk fra broen ad Nykøbingvej i retningen mod Sakskøbing. De beskrives til at være omkring 11-13 år gamle. Politiet hører meget gerne fra eventuelle vidner på telefon 114.