Tony Martin knuste alle konkurrenter, da han onsdag eftermiddag kørte rundt i Københavns gader.
Den tyske tempospecialist vandt VM i enkeltstart i en imponerende tid.
26-årige Martin kørte de 46,4 km i tiden 54 minutter og 43 sekunder, og han kom i mål over et minut hurtigere end de nærmeste konkurrenter.
Dermed holdt den kommende QuickStep-rytter en gennemsnitsfart på 51,8 km/t.
Sølvet gik britiske Bradley Wiggins, mens schweizeren Fabian Cancellara måtte tage til takke med bronze.
Danske Jakob Fuglsang blev nummer ti, mens Michael Mørkøv endte på 47. pladsen.