Scientologys reserve-Jesus, Tom Cruise, missionerer aktivt for sin religion.
Denne gang er det gået udover den kendte talk-show-vært Larry King, skriver Hollywood.com.
Han har været skeptisk over Scientologiens klare afvisning af psykiatrien, og derfor har Tom Cruise forsøgt at overbevise ham.
’Mission Impossible’-stjernen tog Larry King med på et Scientology-museum, der viser hvor skrækkelig psykiatri er.
Cruise er af den overbevisning, at almindelige vitamin-piller er langt bedre end ordinær psykiatrisk medicin.
Han angreb derfor i 2005 Brooke Shields for at have brugt anti-depressiver, da hun skulle komme sig over en fødselsdepression.
Herefter havde filmstjernen en optræden i Larry Kings ’The Today Show’, hvor han påstod, at han kendte psykiatriens historie, og den var ond.
Derfor inviterede Cruise tv-værten Larry King med på Scientology-museet med det bombastiske navn ’Psykiatri: Dødens Industri’.
King ændrede dog ikke opfattelse af den grund, og han er stadig uenig i scientologernes syn på psykiatri og antidepressiver.
»Deres angreb på psykiatrien er helt vildt. De hader virkelig psykiatrien. Men jeg kan virkelig godt lide Tom.«