På 10-årsdagen for terrorangrebet den 9. september 2001 var der skruet ekstra meget op for det amerikanske alarmberedskab, og enhver mistænkelig adfærd blevet taget yderst alvorligt.
Det gik blandt andet ud over to amerikanske passagerfly, hvor kampfly øjeblikkeligt blev sendt i luften, efter at besætningen på flyene havde anmeldt mistænkelig aktivitet på toilettet, skriver New York Daily News.
I Detroit blev tre passagererpå et Frontier Airlines fly fra Denver tilbageholdt, efter at piloten havde alarmeret flytårnet om, at de tre brugte lige lovlig meget tid på toilettet.
Ved landingen blev flyet sendt til en fjerntliggende del af Detroit lufthavnen, hvor passagererne blev evakueret. En grundig gennemsøgning af kabinen gav intet resultat, men tre passagerer blev taget i forvaring.
Det viste sig, at de tre passagerer ikke havde til hensigt at begå noget ulovligt, men blot ville give efter for kødets lyster og derfor havde sex på toilettet.
Et American Airlines fly fra Los Angeles måtte også eskorteres til landing i New Yorks JFK-lufthavn af kampfly. Her meldte en kvindelig stewardesse, at tre mandlige passagerer opførte sig mistænksomt.
Efter landingen blev de tre mænd tilbageholdt. Alle tre samarbejdede med FBI's agenter, der gennemsøgte deres bagage og udspurgte dem. De blev efterfølgende vurderet til ikke at udgøre nogen risiko og fik lov til at gå, fortæller FBI talsmand Kelly Langmesser til New York Daily News.
Kilde: New York Daily News