En toårig dreng fra Revetal i Vestfold i Norge er under behandling for svineinfluenza.
Drengen har været på ferie i Mexico med sine forældre og efter hjemkosten blev drengen sløj. Forældrene søgte læge og drengen blev derefter sat i behandling, skriver VG.
"Vi har taget prøver af drengen og regner med, at resultatet ligger klar onsdag. For at være på den sikre side har vi sat en fuld behandling med Tamiflu i gang," fortæller kommuneoverlæge Frank Thrana til avisen.
Den toåriges søskende holdes hjemme fra skole, indtil det er afklaret, om han er smittet med svineinfluenzaen. Det er dog uvist, om drengen har været i et område af Mexico, hvor smitten er udbredt.
Indtil videre er 149 mennesker bekræftet døde af influenza-epidemien, der har sit udspring i Mexico. Smitten har dog bredt sig til fire andre lande. I USA er 40 bekræftet smittet, mens der også er fundet tilfælde på virussen i Canada, Storbritannien og Spanien.