Ulykken fandt sted i Støvring, syd for Aalborg, oplyser TV 2 Nord.
Drengen var placeret inde i bilen, mens mor stod ved bagagerummet. Mens bagklappen stod åben, fik drengen tilsyneladende drejet tændingsnøglen.
Moderen blev - under bilen - trukket tværs over vejen og ind i naboens hæk.
Tililende naboer fik løftet bilen med en donkraft, så kvinden ikke længere var fastklemt, da redningsfolkene nåede frem. Hun er nu bragt til Aalborg Sygehus med skader på både hoved og krop. Hendes tilstand er endnu ikke kendt.