Kun to ansøgninger ligger tilbage i bunken af bejlere til topposten i den Internationale Valutafond.
De er fra henholdsvis den franske finansminister Christine Lagarde og chefen for Mexivos centralbank Agustin Carstens.
Dermed har Valutafondens bestyrelse fravalgt chefen for Isreals Centralbank Stanley Fischer som kandidat. Det oplyser to af bestyrelsesmedlemmerne, der ønsker at være anonyme til BBC.
De i alt 24 bestyrelsesmedlemmer skal stå for at finde afløsren for Dominique Strauss-Kahn, der har mistet posten, efter at han er havnet i en sag om et seksuelt overgreb på en stuepige på et hotel, hvor han boede.
Dominique Strauss-Kahn trak sig fra posten, men nægter sig skyldig i anklagerne.
Afløseren forventes at være klar i slutningen af måneden.