Tjekkiets landstræner, Jaroslav Silhavý, tror på, at holdet har fine muligheder for at slå Danmark ud af EM's kvartfinaler, når de to hold mødes i weekenden i Aserbajdsjans hovedstad, Baku.
Det siger han, efter at tjekkerne søndag bookede deres plads videre i turneringen ved at slå Holland ud i ottendedelsfinalerne med en sejr på 2-0.
- Jeg har ingen ord for det her. Da slutfløjtet nærmede sig, sagde vi til hinanden, at vi gjorde det, siger Silhavý efter kampen.
- Modstanderen var meget stærk, men vi håndterede det fantastisk. Vi var nogle gange sløsede i angrebet, men holdånden vandt igen, tilføjer landstræneren.
Nu venter Danmark på lørdag for tjekkerne, der kvalificerede sig til EM's knockoutfase ved at blive treer i gruppe D.
Og her tror Jaroslav Silhavý på, at Tjekkiet kan levere et godt resultat. Men det kræver, at holdets profiler leverer ligesom mod Holland, siger han.
- Hver eneste kamp har vi brug for et par ekstraordinære præstationer. Det fik vi i dag (søndag) af Tomás Vaclík (Tjekkiets målmand, red.) og Tomas Holes (midtbanespiller, red).
- Jeg tror på, at hvis vi arbejder som et hold, så kan vi overraske Danmark og nå endnu længere, siger den tjekkiske landstræner om den kommende kvartfinale.
Danmark og Tjekkiet møder hinanden lørdag klokken 18 dansk tid.
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.