Grith Larsen
Opdateret kl. 22:22
Sportsparret Rikke Møller Pedersen og Nicolai Sehested har adskillige medaljer hængende i skabet, men nu har de fået den største sejr af alle.
Parret er nemlig blevet forældre for første gang.
Det fortæller den tidligere svømmer på Instagram, hvor hun har delt et billede af den nyfødte pige.
Rikke Møller Pedersen afslørede graviditeten for sine følgere på Instagram i midten af oktober, da hun delte et billede af sin spirende babybule.
- Til marts bliver to til tre. Vi glæder os. Og så har jeg nu endelig den perfekte kage-dunk-camouflage, skriver hun til billedet.
Rikke Møller Pedersen valgte kort efter sin 30-års fødselsdag i 2019 at indstille sin professionelle svømmekarriere øjeblikkeligt og kan se tilbage på præstationer, som har indbragt hende intet mindre end 27 internationale medaljer til EM, VM og OL.
Hun er stadig indehaver af verdensrekorden i 200 meter brystsvømning, som blev sat under VM i svømning 2013.
I foråret 2019 samme år sprang hun ud fra ti-meter-vippen og skiftede helt spor, da hun landede jobbet som vært på TV2 Sporten.
Hendes kæreste, Nicolai Sehested, er stadig udøvende sejler.
Se billedet her: https://www.instagram.com/p/CMaWAyjhFzN/
/ritzau/
Af Grith Larsen, Ritzau Fokus
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.