Bøgetræerne begynder at blive grønnere i slutningen af april, når kirkeklokkerne ringer en hel ungdomsårgang ind i voksenlivet med konfirmationens ritual.

Det er en tid, hvor unge 13- og 14-årige landet over tager det nye jakkesæt eller en mælkehvid kjole på, mens mor og far holder en akavet tale foran familien, hvorefter den konfirmerede går fra barn til voksen.

Det er en fest, som de fleste unge ser frem til. Men ikke alle. I sidste uge kunne Avisen.dk på baggrund af en historie i Jyllands Posten fortælle, at flere og flere danskere ikke har råd til konfirmationen. En af dem er Tine Birkkjær på 45 år, der bor i Egtved med sine to sønner.

LÆS MERE: Eksplosion i antallet af ansøgere: Flere har ikke råd til konfirmation

Kontanthjælpsloftet slog bunden ud

Om præcis en uge, den 22. april, skal Tine Birkkjærs søn Andreas på 14 år konfirmeres, men pengene er små, og hun frygter, at hendes søn ikke får en fest.

- Han ville blive ked af det. Vi bor jo i en lille by, og hans venner får jo fest og gaver, så det ville da påvirke os. Dét ville sætte fokus på ham i vennegruppen, siger Tine Birkkjær.

Hun er tidligere receptionist, men har i de sidste syv år været på kontanthjælp, da hun tager sig af sin yngste søn, 11-årige Christian, der har en kromosomfejl, hvilket giver ham indlæringsvanskeligheder og autistiske træk. 

Det var kontanthjælpsloftet i efteråret 2016, der for alvor slog bunden ud af kassen. Tine Birkkjær mistede boligstøtten og blev også ramt af 225-timers reglen. Fra den ene måned til den anden mistede den lille familie 5.000, og i dag får de udbetalt 8.000 kroner om måneden.

- Jeg er på kontanthjælp og er blevet ramt af loftet, så der er ikke råd til noget. Vi levede ikke ligefrem i sus og dus før, men efter kontanthjælpsloftet må vi vende hver en femøre, fortæller Tine Birkkjær til Avisen.dk.

Og det betyder, at selvom hun i årevis har vidst, at Andreas skal konfirmeres, har der ikke været råd til at læge penge til side, siger hun.

- Der har ikke engang været råd til at lægge en 100-lap eller en halvtredser til side. Vi skyder ofte regninger, der ikke kan betales den ene måned, til den næste, fortæller hun.

Har fået hjælp til tøj

Tine Birkkjærs første mål for at sikre en god konfirmation for Andreas er dog nået. Hun har fået et legat fra Dansk Folkehjælp, der har bidraget med 2.000 kroner til tøj - hvilket har resulteret i et spritnyt jakkesæt.

Men selvom Andreas nu kan stå rank i kirken i lige så fint tøj som sine kammerater, vanker der hverken fest eller gaver derhjemme, sådan som det ser ud nu.

Og det gør ondt på hans mor, der efter mange år med ubetinget fokus på Christian nu gerne vil sørge for, at hendes ældste søn får en dag, hvor det kun handler om han.

- Han er jo blevet sat til side, og det har været hårdt ved ham. Han fortjener at få en rigtig god dag, siger Tine Birkkjær.

LÆS MERE: Udsatte familier søger hjælp til konfirmationen: De fleste får nej

Men det er jo jeres valg at holde en konfirmationsfest. Er det så ikke bare ærgerligt, når pengene ikke er til det?

- Det er bare en anledning for at gøre noget godt for Andreas. Han vil gerne konfirmeres, og det handler ikke om festen for ham. Han vil bare gerne have familien samlet, men det koster jo også penge.

Men så kunne du jo bare have taget et arbejde i stedet for hele tiden at passe Christian?

- Det er simpelthen et urimeligt valg at stille folk over for, at de enten skal arbejde eller tage sig af deres barn. En mor kan jo ikke vælge anderledes, siger Tine Birkkjær, der dog fortæller, at kommunen har godkendt hende til et job på 25 timer om ugen, hvilket hun vurderer godt vil kunne få hverdagen til at hænge sammen. Jobbet er dog ikke fundet endnu.