Tine Baun færdig i Kina

Det lykkedes ikke badmintonspilleren Tine Baun at spille sig videre ved China Open i Shanghai.
Tine Baun, der er syvendeseedede, tabte torsdag i anden runde til kinesiske Yao Xue. Arkiv
Tine Baun, der er syvendeseedede, tabte torsdag i anden runde til kinesiske Yao Xue. Arkiv Foto: Scanpix, Reuters, Kim Kyong-Hoon

To kampe blev det blot til landets bedste kvindelige badmintonspiller, der blev sendt hjem fra anden runde ved China Open i Shanghai.

Tine Baun, der er syvendeseedede, tabte torsdag i anden runde til kinesiske Yao Xue.

De startede med at spille ret lige i første set, men Tine Bauns modstander fik overtaget og vandt det første sæt med 21-14.

I andet sæt var rollerne nærmest byttet rundt, og danskeren vandt med de samme cifre.

Tredje og afgørende sæt faldt desværre ikke ud til Bauns fordel, hvor Yao Xue skabte et stort forspring, som danskeren ikke kunne lukke.

I sidste uge nåede Baun finalen i Hongkong.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.