Den syngende sukkerskål finder guld i snydeskaftet.
Sangeren Justin Timberlake har i et interview fortalt om sine dårlige vaner.
Her indrømmede han, at hans værste vane er at pille næse. Til gengæld er han slet ikke flov over at indrømme det.
Sangeren forklarer:
- Jeg piller næse, og det skammer jeg mig ikke over at indrømme. Hvis der er en bussemand, skal man da bare pille den ud, mand!
Selvom han ikke har noget imod at hive bussemændene ud, afslutter han dog ikke en vellykket næse-session med at fortære fangsten, fortæller sangeren i interviewet.
Justin Timberlakes dårlige vaner bliver måske snart udfordret af en ny kvinde i hans liv.
Efter at sangeren i julen gik fra sin kæreste Cameron Diaz, har der længe været spekulationer om, hvem der mon blev den næste heldige udvalgte.
Der går nu rygter om, at den skønne skuespillerinde Jessica Biel er Justins udkårne.
Hvis rygterne taler sandt, må man håbe, at Jessica Biel ikke er så sart med hensyn til sangerens næse-vaner.