Først var det øllen. Så var det smøgen. Og nu er det fedtet, som cheferne i landets 98 kommuner forsøger at fjerne fra medarbejderne.
Lige nu har cirka hver fjerde kommune herhjemme et projekt, der blander sig i, om de ansatte er æble- eller pæreformede. Det viser en optælling, Avisen.dk har lavet på baggrund af tal fra Forebyggelsesfonden.
Helt præcist har 24 ud af landets 98 kommuner fået knap 100 millioner kroner til blandt andet at slanke deres medarbejdere.
204 pædagoger skal 'lette måsen'
I Fredericia skal 67 machomænd på skrump i projektet 'Fra runde til sunde brandmænd'. I Gentofte skal 204 pædagoger bevæge sig fire år yngre i projektet 'Get moving', der lidt frimodigt oversat betyder 'Let måsen'.
De 22 andre projekter skal også bekæmpe deller og dobbelthager blandt kommunalt ansatte, men det er ikke noget, medarbejderne skal blive fornærmede over, mener næstformanden i Kommunernes Landsforening (KL).
"Det er rigtigt, at vi bevæger os et skridt længere ind i den ansattes privatsfære, end vi hidtil har gjort. Derfor vil jeg også gerne understrege, at det her er frivillig personalepleje," siger Erik Fabrin.
Sociolog Nanna Mik-Meyer, der er leder af Center for Health Management på Copenhagen Business School (CBS), mener dog, at det er en sandhed med modifikationer.
"Når du er ansat, så indgår du i et hieraki. Det er med andre ord ikke dig, der bestemmer. Din ansættelse giver dig visse forpligtelser, og din leder har visse forventninger til dig. Man kan derfor diskutere, hvor frivillig en slankekur for for eksempel svært overvægtige SOSU-assistenter er," siger hun.
[pagebreak]
Erik Fabrin giver hende ret i, at kommunale slankekure ligger et kollektivt pres på den enkelte.
"Det må vi som kommuner være bevidste om. Den enkeltes vægt må ikke få konsekvenser for hans eller hendes ansættelsesforhold," fastslår næstformanden i KL.
De fede bliver unormale
Sociologen benægter ikke, at det danske samfund står overfor en stor udfordring med et stigende antal overvægtige.
Derfor mener hun, at det er tilladeligt, at en kommune sender ansatte på slankekur, hvis deres ekstra kilo har indflydelse på, hvordan de varetager deres arbejde.
"Men hvis kommunerne bliver moraliserende og vil give de ansatte en bedre livskvalitet, er det ikke legitimt. Det er jo langt fra sikkert, at de overvægtige oplever, at deres liv er dårligt," siger Nanna Mik-Meyer fra CBS.
Slankekurene kan også være med til at stemple overvægtige som unormale, mener hun.
"Sociologisk set indsnævres normalbegrebet, og et menneske, der vejer for meget, bliver set på som et menneske, der ikke har kontrol over sig selv," forklarer Nanna Mik-Meyer, der har forsket i samfundets syn på overvægtige.
I yderste konsekvens kan medarbejdere med XXXL i nakken blive udstødt fra arbejdsmarkedet.
"De tilhører i forvejen en gruppe, der statistisk set er lavt uddannet og lavt lønnet. Ud fra disse to klassiske sociologiske parametre er de langt fra magtfulde, og derfor er det ekstra problematisk, hvis arbejdsgivere er med til at tegne et billede af, at de er uønskede," siger sociologen.
Professor og chef ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden, Torben Jørgensen, er på linje med sociologen.
"Hvis du er overvægtig eller svært overvægtig, har du typisk været på mange forfejlede slankekure, og derfor risikerer kommunerne med isolerede projekter at gøre rækken af fiaskoer længere for de ansatte," siger han.
KL: Vi frastøder ingen
KL mener, at Nanna Mik-Meyer overdriver.
"Vi forsøger at hjælpe ikke at frastøde. Vi mobber ikke brandmænd og SOSU-assistenter ved at opmuntre de to faggrupper til at tabe sig. Det er bare lettere at kravle op ad stigen eller løfte spanden med vand, hvis du ikke selv slæber rundt på en masse kilo," siger Erik Fabrin fra KL.