Tidligere var belastningen på badevægten en hemmelighed, du kunne have i fred for chefen, men sådan er det ikke længere.
Landet over søsætter stribevis af kommuner projekter, der helt bogstaveligt skal slanke organisationen. For eksempel har Faxe Kommune fået knap to millioner til at bekæmpe svær overvægt blandt SOSUer og ledige.
Problemet er bare, at projekterne er tidsbegrænsede, mens det at tabe sig kan være et livslangt projekt.
Derfor kan pengene meget vel være spildte, vurderer Torben Jørgensen, der er professor og chef ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden.
Brug kræfterne anderledes
"Det er ment omsorgsfuldt, men man kan diskutere, om kommunernes isolerede projekter er pengene værd. Hvis en kommune spurgte mig, ville jeg råde den til at bruge kræfterne på at skabe en sund kultur i hele kommunen", siger han.
"Generelt har slankekure en kortvarig effekt. Den eneste effektive slankekur er en operation, der gør mavesækken mindre," tilføjer han.
Karen Stæhr, der er sektorformand i fagforbundet FOA, er enig.
"De, der har været på kur, risikerer at tage mere på, end de har tabt, hvis de ikke bliver holdt i hånden efter kuren," mener hun.
Skylder en gennemtænkt løsning
Hun uddyber:
"At sige stop efter for eksempel 12 ugers indsats er det samme som at pege fingre ad de overvægtige."
Også i de overvægtiges egen forening er der modstand mod de kortvarige kommunale slankekure.
"Når man gør noget så grænseoverskridende som at udpege en særlig faggruppe som overvægtig, så skylder man gruppen at gøre det på en gennemtænkt og nænsom måde. At lave en hovsa-løsning er ikke i orden," siger Birgitte Hansen, der er formand for Adipositasforeningen.
Det er måske den fejl, Faxe Kommune har begået.
Bare én ud af 40 tabte sig
I hvert fald har kun en enkelt kvinde ud af 40 svært overvægtige SOSUer bevaret det vægttab, som hun kæmpede sig til under et 12 måneder langt projekt, der skulle motivere hende og kollegerne til gradvist at ændre deres mad- og motionsvaner.
22 assistenter faldt fra. 12 blev hængende. Kun to kvinder tabte sig mærkbart, og kitlen er igen begyndt at stramme på den ene af dem.
Kitlen er Joan Carlsens.
"Resultatet er noget magert," erkender Karina Gellert Johannsen, der er kommunens sundhedskonsulent.
Da projektet sluttede, havde Joan Carlsen tabt 19 kilo. Desværre for hende har hun taget 10 af dem på igen.
Overvægtige får flere fiaskoer
"Flere af dem, jeg havde trænet sammen med, gik på efterløn, og projektet var jo slut, så konsulenten var der heller ikke til at holde mig i ørerne. Det havde været rart, hvis der havde været flere opfølgende samtaler. Så var det måske ikke gået så galt," mener Joan Carlsen.
Professor Torben Jørgensen peger på, at kommunen uden at ville det giver de overvægtige et nyt nederlag.
"Hvis du er overvægtig eller svært overvægtig, har du typisk været på mange forfejlede slankekure, og derfor risikerer kommunerne med isolerede projekter at gøre rækken af fiaskoer længere for de ansatte," siger han.
Lettere at kvitte smøgerne
En kritik kommunerne må rette ind efter, mener SOSUernes fagforening.
"Hvis kommunerne mener det alvorligt, når de siger, at de vil hjælpe overvægtige ansatte, så må de erstatte den kortvarige indsats med en langvarig," siger FOAs Karen Stæhr.
Hun mener, at det er sværere for en overvægtig at smide kiloene, end det er for en ryger at kvitte smøgerne. En kold tyrker og nikotin-tyggegummi er ingenting sammenlignet med en SOSUs vægtudfordringer.
"Vores medlemmer har meget få pauser, så de får tit frokost i bilen på vej fra den ene borger til den næste. Hvis de ikke har fået smurt madpakken fra morgenstunden, ender det tit med junkfood."
"Desuden slider jobbet på fysikken og psyken, så det kan være svært at få kræfter til at komme hen i fitnesscentret om eftermiddagen. Og om aftenen vil familien måske hellere have stegt flæsk end dampet fisk," siger hun.