Babyen vokser stadig i maven på den 28-årige lille skønhed Tila Tequila, selv om hun i fredags måtte indlægges på hospitalet.
Det første reality-stjernen gjorde, var selvfølgelig at opdatere sine fans med nyheden på Twitter, skriver UsMagazine.com.
"Jeg bankede mit hoved ind i en væg og slog mit baghoved. Der er en bule i det nu," skriver den gravide kendis.
Derefter sammenligner hun sig selv med Natasha Richardson, som døde sidste år på grund af et slag i hovedet efter en skiulykke.
"Jeg måtte ringe til ambulancen, bare for en sikkerheds skyld. Ligesom den skuespiller, der døde, fordi hun slog sit hoved. Først troede hun, at hun var ok, men så døde hun senere. Be' for mig."
Sent fredag aften bippede det igen på Twitter, da ulykkesfuglen skrev, at hun var blevet udskrevet fra hospitalet.