Sidste uge blev noget af mareridt for den udskejende MTV-kendis Tila Tequila.
I går kunne Tequila forlade hospitalet efter en uges indlæggelse oven på en hjerneblødning og efterfølgende overdosis.
Tequila - som de fleste kender fra kulørte mandeblade og hendes eget reality show 'A Shot at Love with Tila Tequila' på MTV, hvor hun forsøger at finde en kæreste blandt både mænd og kvinder - havde været en tur på intensiv-afdelingen efter en dramatisk hjerneblødning.
Smerterne havde fået en desperat frøken Tequila til at indtage store mængder receptpligtig-medicin, og det udviklede sig eftersigende til, at hun fik en overdosis.
"Hun var døden nær," siger en anonym kilde til sladdersiden Radaronline.com.
Tequila havde i mellemtiden sendt en meget underlig sms-besked til en ven, som heldigvis fandt hende med krampetrækninger på sengen og tilkaldte en ambulance.
Efter episoden har Tequila stadig svært ved at tale, og hun frygtes at have fået permanent hjerneskade.
Kilde: Radaronline.com