Vores valg

Thorning nedtoner Wammens Kattegat-bro

Socialdemokraterne vil kun fremrykke undersøgelserne af en forbindelse mellem Jylland og Sjælland. Det fastslår Helle Thorning-Schmidt
Thorning-Schmidt præciserer udmelding om Kattegat-forbindelse.
Thorning-Schmidt præciserer udmelding om Kattegat-forbindelse. Foto: Jens Dresling / POLFOTO

Tidligere i dag luftede forhenværende borgmester i Århus, Nicolai Wammen (S), ideen om, at han vil arbejde for en lyn-etablering af en forbindelse over Kattegat, hvis han kommer i Folketinget.

Nu slår chefen for den røde blok, Helle Thorning-Schmidt (S), koldt vand i blodet.

"Det er ikke en fremrykket investering. Det her koster rigtig mange penge, og derfor kan jeg godt sige klart og tydeligt, at vi ikke har lovet en Kattegat-forbindelse. Vi har kun sagt, at vi gerne vil fremrykke undersøgelsen af en forbindelse ," siger Helle Thorning-Schmidt til Newspaq.

Hun understreger, at der vil blive tale om en forbindelse, som udelukkende bliver betalt af brugerne. En forbindelse ventes at kosten omkring 100 milliarder kroner.

Foreslaget fra Nicolai Wammen mødte opbakning fra såvel Radikale som kandidater fra SF, mens blå blok fandt forslaget pudsigt.

"Den ene dag vil S og SF ikke bruge flere penge, end man har. Og den næste dag vil de bygge en bro til 100 milliarder kroner. Det er en zigzagkurs, der vil noget," siger Lars Løkke Rasmussen til Ekstra Bladet.

Oprindeligt skulle en forbindelse drøftes og vedtages i Folketinget i 2013.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.