Når Folketinget efter planen senere tirsdag beslutter at sende et dansk transportfly af sted for at støtte den franske militære indsats i Mali, sker det for at sikre den europæiske og danske sikkerhed.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) mener, at den FN-støttede aktion, som går ud på at fordrive islamistiske oprørere, er afgørende i den henseende.
- Der er ingen tvivl om, at situationen i Mali har været dybt bekymrende.
- Der er ingen tvivl om, at den FN-støttede aktion, der nu sættes i gang, er helt afgørende for at forhindre, at Mali bliver et fristed for islamistiske terrornetværk og andre.
- Og det gør vi naturligvis også af hensyn til den sikkerhed, vi skal have i Europa, siger Helle Thorning-Schmidt.
Udenrigspolitisk Nævn bakkede mandag op om regeringens ønske om, at Danmark sender et Hercules-transportfly til Mali for at støtte Frankrigs kamp mod de islamistiske oprørere, som har vundet kontrollen over cirka halvdelen af det vestafrikanske land.
- Jeg er selvfølgelig meget, meget glad for, at et stort flertal i Folketinget bakker op om regeringens ønske om at hjælpe Mali og dermed bidrage til fred og sikkerhed i Afrika, siger Thorning.
Med flyet følger cirka 40 mand, og det vil koste op mod 11 millioner kroner. I første omgang skal det danske bidrag vare tre måneder, og det primære formål er at hjælpe franskmændene med at fragte militær personel og isenkram fra Frankrig til Afrika.
Den endelige beslutning om det danske bidrag skal formelt træffes af Folketinget, der vil hastebehandle forslaget tirsdag. Flyet tager af sted på missionen tirsdag.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.