The White Stripes udsender album på USB-nøgle
Den amerikanske duo White Stripes udsender deres nye album ’Icky Thumb på USB-nøgle.

Den amerikanske duo White Stripes er kendt for sin forkærlighed for gamle instrumenter, gammelt optageudstyr og gamle blues-vinyler.

Ikke destomindre er den ikke bange for at gå helt nye veje, når den skal udsende musik.

Udover at udgive sit nye album ’Icky Thumb’ på vinyl, på cd og som download, vælger duoen nu, at udsende albummet som USB-nøgle.

Det skriver NME.Com.

Der er to versioner af USB-nøglen, og de forestiller henholdsvis Jack og Meg White, det er de to personer bag duoen.

Begge nøgler udkommer i et begrænset oplag på 3.333 eksemplarer, og nøglerne er på 512 MB og indeholder numrene fra albummet i Apples Lossless-format.

Selvom The White Stripes går nye veje med den her udgivelse, er de dog ikke de første, der har fået idéen.

Sidste år udgav den engelske trio Keane, deres single ’Nothing In My Way’ på USB-nøgle i 1500 eksemplarer.

via Listen To News