Den californiske rockgruppe The Eagles er på vej med et splinternyt album. Og det er første gang i næsten 30 år, de udgiver et album med kun nye numre.
Don Henley, der var med til at grundlægge gruppen, sagde til en koncert i weekenden at bandet var tæt på at færdiggøre et album.
»Det vil blive udgivet om 60 til 90 dage. Hvis vi altså ikke slår hinanden ihjel først,« fortalte den 59-årige rockmusiker publikum.
Deres seneste album ’The Long Run’ er fra 1979, og det vandt en grammy for singlen ’Heartache Tonight’.
Herhjemme er de nok mest kendte for deres hit ’Hotel California’ fra albummet af samme navn, men deres ?Greatest Hits?-album fra 1976 er det bedst sælgende album i amerikansk musikhistorie.
Det har solgt intet mindre end 29 millioner eksemplarer i USA.